vI SÆTTER FOKUS PÅ FOREBYGGELSE AF STRESS
Hvordan forholder jeg mig til urimelige krav?
Hvad kan jeg gøre for at opleve et arbejdsmiljø præget af overskud?
Kan stress undgås i en presset hverdag?
Stress er et stigende problem i omsorgsfagene. Mange, som sygemeldes med stress, vender efter endt sygeorlov tilbage til det samme miljø, som gjorde dem syge. Hvordan forholder vi os konstruktivt til den situation? Har vi mod til at rejse os og sige stop overfor urimelige krav? Og hvordan forebygger vi, at vi i det hele taget bliver stressede?
Det er spørgsmål, som mange i sundhedssektoren stiller i disse år. Og det er spørgsmål, som også er vigtigt for os at beskæftige os med.
Vi har forskellige tilbud til dig som er omsorgsyder. Vi kalder det:
Omsorg for omsorgsyderen.
Livgivende pauser er arrangementer, der handler om at tage hånd om sig selv i en fortravlet hverdag og er en mulighed for at komme ned i tempo. Læs mere her.
Et onlineforløb for sundhedspersonale i samarbejde med Stress-coach Helle Gottenborg. For dig, der gerne vil forebygge stress. Læs mere her.
Vandringen er en tilbagetrækning fra hverdagen og et åndehul midt i en hektisk hverdag. Som i pilgrims-bevægelsen er vejen et billede på livet vi lever hver især. Læs om meditative vandringer.
Artikler om stress
Vi har gennem årene skrevet og talt meget om den pressede hverdag i sundhedssektoren. Det kan du læse om her:
Læs alle artikler om stress fra årskriftet 2014, hvor temaerne er:
- ‘En sygeplejerskes dagbog’ af Grete Schärfe
- ‘Arbejdsglæde og faglighed’ af sygeplejefaglig konsulent i DKS Annette Langdahl
- ‘Jeg har brug for omsorg – vil du give mig den?’ af Grete Storbjerg
- ‘Gode råd til et presset personale’ af sygeplejerske og psykoterapeut Solveig Rosenkvist
Også i 2015 var der artikler vedrørende stress.
Læs alle artikler om stress fra Årsskrift 2015, hvor temaerne var:
- ‘Fællesskabet som ressource’ af Ann Dahy, sygeplejerske og kredschef i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland
- ‘Om at ‘slå til og slå fra” af tidl. sygeplejerske og seniorrådgiver i DKS Noomi Mortensen
Brug for hjælp ved stress eller andre livsudfordringer?
Kontakt
Ved sygeplejerske og psykoterapeut Solveig Rosenkvist
nova mentiz betyder “mod til at leve”. Mod til at bede om hjælp, til at åbne sig, lære sig selv bedre at kende, tage imod, bearbejde og arbejde med sig selv og med det svære, som opstår i et livsforløb.
Gennem psykoterapi hos nova mentiz får du råd, støtte og redskaber, som hjælper dig videre i livet. Her tales åbent – også om det, der gør ondt. Her udvises varme, forståelse og empati.
At der i logoet indgår en skildpadde, er ikke tilfældigt. For skildpaddens skjold giver den beskyttelse og mulighed for at trække sig tilbage. Skjoldet er dens beskyttelse, men også dens risiko for at isolere sig. Den hastighed, hvormed en skildpadde bevæger sig, fortæller, at udvikling tager tid, og man må være sårbar for at komme fremad.
Skildpadden kan også betragtes som en metafor for den måde, vi arbejder på.