Invitation til medlemsmøder
Invitation til medlemmer om følgeskab og input til og deltagelse i samtalen om hvordan Forum for Værdig Pleje og Omsorg kan tænke ind i praksis både nu og også tænke proaktivt og dermed sikre vores aktualitet nu og ind i fremtidens sundhedsvæsen.
Hvordan møder vi fremtiden bedst med det vi står for, brænder for og er gode til?
Hvordan kan vi opnå lydhørhed og sætte endnu flere spor?
Formål
Sammen at stå stærkere som et Forum for værdig pleje og omsorg.
Inspirere hinanden omkring den virkelighed vi møder i praksis lige nu og i fremtiden. Sikring af at flest mulige ideer og refleksioner kommer i spil, for sammen at tænke ud af boksen og proaktivt for de bedste og mest bæredygtige løsninger for den nye formulering af FVPO, som vi satte i gang i forbindelse med navneændringen.
Medlemsmøde – online
Dato: 9.12 kl.16.30-18.00
Tema: Vedtægterne §2 og §3 – Formål og værdigrundlag
Ved sidste generalforsamling blev der givet udtryk for at det hele gik lidt for hurtigt. Derfor indkaldes der til medlemshøring ift. § 2 og § 3 – omkring formål og værdigrundlag, hvor der er udarbejdet et udkast til et nyt forslag med udgangspunkt i kommentarerne på generalforsamlingen 24, bestyrelsens arbejde og kommentarer fra medlemmer.
Forslaget er udarbejdet af bestyrelsen.
Da det ikke er muligt for medlemmer at stille forslag til lige netop disse to paragraffer, inviterer bestyrelsen til en drøftelse af forslaget inden det sendes endeligt ud som forslag til afstemning. Alle input bliver taget med som klangbund i den endelige formulering. Der er altså mulighed for at få en stemme ift. de to paragraffer.
Håber mange vil benytte sig af muligheden for at være med til mødet
Der er også mulighed for at sende skriftlige kommentarer før eller efter mødet -til bestyrelsen inden d. 10.1.
Kommentarer sendes til formanden på mail: formand@FVPO.dk
Medlemsmøde – online
Dato: 16.1.25 kl.16.00-18.00
Tema: FVPO nu og på vej – del 1
Oplæg: Fremtiden ældrepleje i kommunal kontekst
– Sygepleje er fuldstændig essentiel, og flere skal kunne mere i et tværfagligt set up!
V/ Sygeplejechef i Aalborg kommune Helen Kæstel
Opsamling og flere input V/Britta Kristensen, medlem af FVPO’s bestyrelse
Drøftelser i grupper og opsamling undervejs
Input til drøftelser:
- Hvilke temaer og fokusområder er der brug for at vi bringer i spil både nu og i fremtiden?
- Hvordan ser du FVPO’s rolle?
- Hvad ser du vi med fordel kan gøre anderledes?
- Er der udfordringer, vi har brug for at tage hånd om og hvordan gør vi det?
- Hvor ser du FVPO om 5 år og hvilken forskel gør vi?
Medlemsmøde – fysisk
Dato: 5.4. kl. 9.00-10.10. Landsmøde – lørdag
Tema: FVPO nu og på vej – del 2
Hvad er vi og hvad vil vi gerne være?
- Opsummering af drøftelser fra medlemsmøder
- Workshop v/ bestyrelsen og ansatte
Hvordan møder vi den nye virkelighed?
• Udfordringer og muligheder
Tilmelding under landsmødetilmelding – åbner januar 2025