D. 25. september kl. 12-14.30 i Hellerup kan du komme til ‘Kaffe med Kari’. Temaet er “Fantasiens forunderlighed – hvad har det med sygepleje at gøre?” Kari Martinsen holder et kort oplæg, hvorefter der er dialog på kryds og tværs i relation til deltagernes faglige praksis.
Fantasi er et forunderligt og uransageligt fænomen. Er det en uregerlig forestillingskraft, en nødvendig tankeflugt mennesket har brug for, for at tænke nyt? Er det en skabende kraft, hvor vi i et øjebliks pause sætter vore tanker fri fra egen bestyrelse eller vores forudbestemte dagsorden og lader tanker vandre uden at være begrænset af på forhånd givne kategorier, at tankerne kan flyve frit men ikke uafhængig af situationen eller hændelserne, fantasien skal oplyse om og tænke nyt om? Kan fantasien være en etisk kraft? Hvor har fantasien sin forankring, har den en mulig forbindelse til etik? Eller på den anden side, kan fantasien være for fantasifuld, bør den ind imellem sættes i bur for den andens og egen skyld, fordi den lader til at spærre mennesket inde i noget smertefuldt? At den ikke længere er livgivende men livsødelæggende?
Hvordan kan fantasien være en hjælp i sygeplejen – i mødet med patienterne?
Hvordan kan vi bringe nye indspil – nye og livgivende ”fantasier” ind i deres livssituation?
Hvordan kan fænomenet inspirere i ledelse, undervisning og forskning?
Vi ser frem til at være sammen med deltagerne om de tanker, I gør jer om emnet relateret til jeres forskellige praksisser – til gensidig, fantasifuld inspiration.
Kari Martinsen og Helene Sejergaard.
Information om arrangementet
Tid: 25. september Kl. 12-14.30. Der serveres sandwich fra kl. 11.15.
Sted: ‘Mødstedet, Skt. Lukasvej 7 A, 2900 Hellerup
Pris: 130 kr. for medlemmer af DKS og 200 kr. for ikke-medlemmer
Studierabat: Studerende får 25 % i rabat ved at bruge rabatkoden ‘STUDIE’ ved tilmelding.
Information om arrangementet som pdf.