Sansende sommer
Sommer er duften af hyld, græs, varm asfalt og havluft.
Sommer er smagen af søde jordbær og kølende is.
Sommer er lyden af fuglefløjt og åens klukken.
Sommer giver følelsen af, at det er nu, vi er her, nu vi lever.
I hverdagens travlhed kan det ske, at vi glemmer vores eget livs huskeseddel.
Der er een, der har kaldt det en af livets store tragedier.
For med huskesedlen har vi også mistet påmindelsen:” Hvad var det egentlig, jeg skulle her?”
Sommer er langsomhed, hvor vi får os selv med og kan være sammen på en nærværende måde.
Langsomhed og enkelhed kan hjælpe os med at genfinde vores livs huskeseddel. Der bliver plads til eftertanken. Og taknemmeligheden for de små ting.
Guds fred og glæde kan finde vej til os. Vi kan få tanket op, vi kan få nye kræfter. Sommeren vil berige os og gives som en gave.
Pax et bonum – fred og alt godt!
Kirsti Kjeldsen, næstformand i DKS