Her hvor vi alle sammen er ved at være mere eller mindre corona-trætte, stiller tidligere hospicesygeplejerske Grete Schärfe spørgsmålet:
Mon jeg er den eneste, der har tænkt: “Nu må det snart være nok!”, når …

• nyhederne endnu en gang giver bekymring og usikkerhed om, hvor længe
restriktionerne varer?
• vi hører om endnu en ny mutation?
• en kollega fortæller om sin mistrivsel, angst og udmattelse?
• endnu en ven ringer og fortæller, at han har fået corona?
• jeg skal ringe til de gamle i min familie og aflyse besøg endnu en gang pga. symptomer
der kunne være corona?
• jeg mærker min egen corona-træthed, hudsult og længsel efter knus, fysisk fællesskab
og nærvær?
Hvordan reagerer vi, når alt dette overvælder os?
Giver vi os selv lov til at råbe til Gud: “Nu kan det være nok!”?
Det gjorde Elias (1. Kongebog kapitel 19 vers 4). Han var totalt udmattet efter en hård kamp
med de hedenske profeter på Karmels Bjerg, og nu hørte han, at dronning Jezabel ville have
ham slået ihjel. Oven i udmattelsen var han truet på livet. Ligesom mange af vores kolleger i
dag.
Der står om Elias, at han “blev bange”. Han flygtede en dagsrejse ud i ørkenen. Han sagde: “Det
er nok, Herre! Tag mit liv, for jeg er ikke mere værd end mine fædre”. Han lyder næsten, som
om han er depressiv, selvmordstruet og har lavt selvværd. Og han har tilsyneladende ingen
tro på, at Gud kan hjælpe ham op af det dybe hul, han befinder sig i.
Alligevel mødte Gud ham. Hvordan? Elias var “i ørkenen”, hvor der var ro. Der står at “han
faldt i søvn” – hele to gange, hvilket giver et billede af, hvor udmattet han må have været. “En
engel rørte ved ham” og bød ham at spise og drikke. Og styrket af måltidet gik han til Horebs
bjerg, hvor Gud vejledte ham til en ny begyndelse.
Oplever du, at du ligesom Elias befinder dig i en ørken uden lys i horisonten? Husk, at det
netop var i ørkenen, Gud mødte Elias. Råb frimodigt din frustration ud til Gud, ligesom han
gjorde: Nu er det nok! Jeg kan ikke mere! Og må du ligesom Elias opleve hvile, søvn, god
næring, en engels berøring, ny styrke – og en ny begyndelse!

Skrevet af Grete Schärfe, pensioneret hospicesygeplejerske og formand for DKS. Inspireret af Carrie M. Damerons andagtsstykke “It is enough!” fra NCFI Cares.
Andagtsstykket kan rekvireres ved henvendelse til Ingrid Lang Pedersen (ingridlang@get2net.dk)

Læs refleksionen som pdf her