”Jeg har brug for at læne mig tilbage – skabe oaser af fred og ro i min ferie og på mine fridage.” Sådan skriver palliationssygeplejerske Jannie Pedersen i denne refleksion. Derfor havde hun et ønske om at ”trække stikket” i sin ferie. Men det udtryk har fået en ny betydning for hende. Det kan du læse om i hendes refleksion her.
Da jeg i år gik på sommerferie, var det med to definerede ønsker. Det ene var, at vi i løbet af sommeren kunne få bygget en terrasse ved vores hus. Det andet at jeg måtte ”trække stikket” ….
Det sidste, det med at trække stikket, har jeg tænkt en hel del over – ikke mindst i slutningen af min ferie og efter opstart på arbejde igen. Jeg har forbundet det med noget godt og positivt at trække stikket; at give slip og mærke sig befriet for forpligtelser. Jeg har brug for at læne mig tilbage – skabe oaser af fred og ro i min ferie og på mine fridage. Og der kan det give mening tydeligt at definere, at jeg trækker stikket fra arbejde, fra opgaver, fra logistiske udfordringer osv. Men jo mere jeg har tænkt på udtrykket og ønsket, har jeg også fattet en lille modvilje imod det.
På en løbetur efter min nattevagt fik jeg et billede af en helium-ballon sat til sin ”helium-kilde”. Den var stor, flot og ”åndsfyldt”. Idet den blev løsnet fra helium-flasken, fløj den mod himlen som om den var proppet med overskud. Men fordi der ikke var sat en knude på, og fordi den ikke længere var knyttet til sin kilde, fes heliummen hurtigt ud, og den før så store, smukke ballon dalede til jorden og landede flad og ”livløs”.
Dér slog det mig, at hvis jeg går på ferie eller på weekend eller bare hjem fra en almindelig arbejdsdag og trækker stikket, hvorfra henter jeg så min energi?
Fiser jeg – i forventning om nu at være fri og uden forpligtelser – smukt afsted mod himlen, men blot for et øjeblik efter at lande flad på jorden, fordi jeg ikke længere har forbindelsen til min kilde? Når stikket er trukket, vil jeg da lynhurtigt dale til jorden flad for al form for energi?
Gud har al forståelse i hele verden for, at du og jeg har brug for at passe på os selv – slappe af og give slip på ansvar, opgaver og bekymringer. Han længes efter at vi skal give slip på de ting, der holder os i et fastlåst greb. Men han ønsker samtidig at være den ”ånds-kilde”, der fylder os med ånd fra morgen til aften, på job og i ferier. Et sted i Salmernes Bog i Bibelen står der noget om, hvordan Gud ”lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny (…)”. Gud ønsker at være min ”ånds-kilde”. Han ønsker at blæse åndeligt liv ind i mig til velsignelse og opmuntring.
Når du trækker stikket fra dine daglige gøremål, eller når du starter på arbejde igen vil jeg opmuntre dig til ikke også at trække dit åndelige stik. For i den opkobling, kan du være stille og vente; Gud har gode ting i sin hånd til dig og han er gavmild til at dele ud. Så hold dig forbundet til din ”ånds-kilde”!
Ved Jannie Pedersen, hospicesygeplejerske
