Pinse handler om kærlighedens livgivende fællesskab, skriver sygeplejerske Nina Kjær Jensen i pinserefleksionen.

At udøve sygepleje i kærlighedens fællesskab og med intenst blik for den anden, er både givende og til tider krævende. Det kræver mod og udholdenhed.

Det er pinse nu og pinse handler lige netop om kærlighedens livgivende fællesskab.
Højtiden afslutter påsketiden og samtidig er den begyndelsen på noget nyt. Helligåndens komme 50 dage efter påske betød, at disciplene blev i stand til at tale adskillige sprog og dermed sprede det kristne budskab i hele verden. I Bibelen beskrives Helligånden som en tolk, der sammen med Faderen og Sønnen udgør treenigheden. Helligånden, der til stadighed skaber og fornyr, er et udtryk for Guds nærvær i verden. Med Helligånden er der skabt et livgivende fællesskab om evangeliet – et fællesskab, der stadig vokser.

Ikonet ”Den hellige Treenighed” er malet af Andrej Rublev i ca. 1430. For mig er det et smukt billede af treenigheden og af det fællesskab, der bliver virkelighed i pinsen. Kristus ses i midten, med hånden ved kalken. Gud Fader, al tings giver sidder til venstre. Helligånden sidder til højre, iført den grønne klædedragt, der symboliserer liv. Kristus og Helligånden har deres blikke rettet mod Gud Fader. Helligåndens højre hånd minder os om en fugl, Guds ånd. Fællesskabet mellem dem er intenst, de er ét, og danner samtidig en cirkel, der åbner mod os, mod dig og mig. Vi er allerede indbudt.

At være indbudt til fællesskab med treenigheden er også en fordring til selv at indbyde og deltage i fællesskab. Fællesskab i sygeplejen med patienter, pårørende og kolleger. Alene kan jeg noget, men sammen kan og er vi meget mere.

I sygeplejen i kærlighedens fællesskab er det pinse hver dag.

BØN:

Kære Gud
Tak for pinsens under, og for fællesskab i Treenigheden.
 Lad os mærke Helligåndens livgivende kraft på hvad måde den end kommer til os.
Vi oplever det forskelligt.
Giv os visdom og mod, når vi føler os rådvilde og skænk os hvile, når vi er trænger til det.
Styrk os i fællesskabet, både på job og i vores hverdag med hinanden.
Lad os mærke, at den ordløse bøn og det ordløse samvær også er livgivende.
Det beder vi om, i Jesus Kristus navn
Amen

 

Hent refleksionen som pdf her