Tanker om afsavn og indre styrke midt i dette ‘Corona virvar’ ved sygeplejerske og stresscoach Katja Halladin Rauh.
COVID-19 har efterladt et moralsk og etisk dilemma i min krop og mit sind.
Min uddannelse som sygeplejerske betyder, at jeg skal tage mig af de syge og sårbare i alle tider. Dog har uddannelsen ikke klædt mig på til at jeg KUN skal tage mig af beboerne/patienterne i mit daglige arbejde som demenssygeplejerske og vejleder, men ikke kan hjælpe og støtte min egen familie.
Begge mine elskede forældre har kroniske lidelser, som betyder, at de er yderst disponerede for at blive smittet med COVID-19 samt vil have svært ved at genvinde deres kræfter, såfremt de skulle blive syge.
Netop af den grund er det mig ikke muligt at være sammen med dem i denne Corona tid, eftersom jeg dagligt er sammen med mange ansatte ude i primærsektoren samt svækkede beboere. Jeg ved ikke, hvad jeg kan viderebringe til andre af vira og smitte som eventuel rask smittebærer.
Derudover kommer tanken også snigende, om jeg kan viderebringe smitte til min mand og vores børn.
Savnet og afmagten har fyldt i mig, og angsten har også været på besøg.
Dog har jeg via min dybe tro på Gud opnået en indre styrke til at kunne være i dette Corona virvar, trods et stort afsavn over ikke at kunne støtte mine forældre-kun på afstand.
Men jeg har brug for Gud og har brug for daglig styrke.
BØN
Kære far i himlen
Jeg står her med foldede hænder og beder om støtte til at være tilstede
og finde frem til den fred, du har givet.
Jeg beder om styrke til at kunne hjælpe andre, men også til at stå stærkt i min tro, især når jeg vakler.
Jeg beder for de syge og de sårbare
– Giv dem håb.
Jeg beder for alle dem, der er fyldt af angst
– Giv dem mod.
Jeg beder for alle dem, som ikke har noget at tro på
– Giv dem noget at tro på.
Jeg beder for alle børnene i verden
– Må de huske, at de aldrig er alene,
at livet også er fyldt af lethed og glæde.
Jeg beder om fred i alle menneskers hjerter.
Amen og TAK kære far i himlen.
Refleksionen kan hentes her
