En refleksion over håb, trøst og påskens under af hospicesygeplejerske Helene Sejergaard

Jesus lever, graven brast,
han stod op med Guddomsvælde,
trøsten står som klippen fast:
at hans død og blod skal gælde.
lynet blinker, jorden bæver,
graven brast, og Jesus lever!

Jeg har vundet, Jesus vandt;
døden opslugt er til sejer,
Jesus mørkets fyrste bandt,
frihed jeg ved Jesus ejer;
åben har jeg Himlen fundet,
Jesus vandt, og jeg har vundet!

(Johan Nordahl Brun – DDS 233)

Verdenshistoriens vildeste, mest grænsesprængende og gennemgribende begivenhed…

Graven slog revner. Graven tabte.
Jesus stod op fra selveste de døde.
Trøsten er fast som klippen.
Håbet bærer.
Lynet blinker – hele verden bæver.
Graven tabte – Jesus lever!

Jesus vandt – jeg har allerede vundet!
Døden tabte den største sejr.
Mørket er bundet. Bundet for altid.
Jesus gav mig frihed. Jesus vil være min frihed.
Himlen er åben. Håbet er frit.
Livets åndehul. Fordi Jesus vandt.

Håbet og Trøsten, hvori jeg må leve.
Håbet og Trøsten, hvori jeg må virke.
Håbet og Trøsten, som jeg kan bære videre.
I mit hjerte.
I mit blik.
I mine hænder.
Ud til verden.
Som Håbsbærer og Trøstbærer.
Et glimt af påskens under.

BØN

Tak Jesus! Du vandt. Du ofrede dig.
Tak for Håb. Tak for Trøst.
Du gav alt for mig.
Giv mig at dele dit Håb og din Trøst med andre.
Velsign mig, Gud, og lad mig være en velsignelse.
Amen.