En refleksion over det Livsbærende, der altid sætter sig igennem på trods.  Ved Annette C. Langdahl, udviklingskonsulent i Dansk Kristelig Sygeplejeforening

Imellem alle beskederne fra min ’Følg Corona virus nyheder’ på telefonen, dukker pludselig en vejrmelding op med beskeden: ’Smukt forårsvejr på vej.’

Det er noget af en kontrast til alle de andre nyheder, jeg ellers følger tæt, sammen med resten af Danmark.

Udenfor mit vindue skinner solen bekræftende lige ned på en rank påskelilje.

Fuglene synger og har travlt med at finde mad, mens de vilde kaniner lystigt hopper rundt i haven. Det er forårsagtigt, fyldt med håb og utrolig smukt. Måske mere stærkt og smukt end nogensinde.

Jeg tager mig selv i at skamme mig lidt over at glæde mig, her midt i denne alvorsfyldte tid.

Men det er som en sprække, der åbner sig, midt i alt det der sker lige nu.  En påmindelse om, at uanset hvad der sker rundt omkring os, så finder lyset og håbet altid vej og det livsbærende sætter sig igennem.

Der hvor vi er bange og mister kontrollen – hvor vi ikke kan bære os selv, bliver vi båret af noget, der er større end os selv og som altid sætter sig igennem på trods.

Udenfor skinner solen stadig og jeg fyldes af taknemmelighed over, at jeg må hvile i visheden om, at der er en Gud, der bærer med og bærer mig og minder mig om det igennem sit fantastiske skaberværk.

Smukt forårsvejr er på vej, på trods…

Kære Gud

Tak fordi vi kan hvile i, at du bærer med og bærer os hver især og at ingen står udenfor din kærlige omsorg

Tak fordi vi kan lægge vores angst, bekymring og magtesløshed i dine hænder  i visheden om,

at der hvor vi ikke magter mere, magter du.

Her finder lyset og håbet altid vej.

Hjælp os til at være lys, håb og medmennesker for hinanden.

Amen

Hent refleksionen som pdf her