Ét liv. Én tid. Ét menneske. Hvordan vi glemte at leve et meningsfyldt liv.
Af Morten Albæk. Gyldendal 2018.
En australsk hospice-sygeplejerske dokumenterede over en årrække sine samtaler med døende. ”At de havde brugt så stor en del af deres liv på arbejde” viste sig at være de døendes femte største fortrydelse.
Da Morten Albæk læste dette, slog det ham med ”eksistentiel åndenød”. Fra den dag gjorde han det til sin vigtigste mission at tilstræbe, at intet menneske, der arbejdede under hans ledelse, ville se tilbage på deres arbejdsliv med fortrydelse. Det er hans erfaringer med denne mission, han deler med læseren i bogen ”Ét liv. Én tid. Ét menneske. Hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv”.
Ud over at være forfatter til flere bøger er Morten Albæk cand. mag i filosofi og historie, har haft ledende stillinger i erhvervssektoren og er adjungeret professor ved Institut for uddannelse, læring og filosofi, Aalborg Universitet.
Bogen er på 205 sider og har syv hovedafsnit:
- Ét liv. Én tid. Ét menneske
- Selvrespektens stige
- Umenneskelig ledelse
- Professionel intimitet og den platoniske kærlighed
- Meningsfuld ledelse
- Humanistisk kapitalisme
- Loyalitet og mytteri.
Umenneskelig ledelse
Hvordan kan det lade sig gøre, at vi som et af verdens rigeste og mest lykkelige folkeslag samtidig er ramt af stress, angst, depression og ensomhed i den grad, som tilfældet er? spørger forfatteren.
Det handler i sidste ende ikke om at blive lykkelig eller tilfreds, men om at skabe et meningsfuldt liv. Morten Albæk beskriver det, han kalder umenneskelig ledelse. Heri indgår begrebet ’Human Ressource Management’: ’Administration af Menneskelige Ressourcer’. ”Hvad vil det sige, at menneskelige ressourcer skal administreres på lige for med andre ressourcer?” spørger han og fortsætter: ”Traditionelt set er ressourcer noget, man udvinder, udnytter og opbruger for at fremskaffe en konkurrencemæssig fordel. (…..) At reducere mennesker til ressourcer er at dehumanisere.”
Et andet udtryk, som Morten Albæk tager livtag med, er ”work-life-balance” Arbejde-liv-balance. Selve udtrykket indikerer, at arbejdet ikke er et liv. I stedet anbefaler forfatteren fleksibilitet. En leder, der respekterer medarbejderen som et helt menneske, ikke kun en arbejdskraft, vil forsøge at tage hensyn til dennes ønsker i planlægningen.
Meningsfuld ledelse
Det, der er brug for i stedet for umenneskelig ledelse, er meningsfuld ledelse. I ca. 100 år har man brugt IQ-tests for at vurdere menneskers intelligens og forudsætninger for et givet job. I erkendelsen af manglerne af en sådan test har begrebet ’emotionel intelligens’ (EQ) de seneste årtier vundet indpas i ledende virksomheder. Dette betegner evnen til at forså, håndtere og navigere i egne og andres følelser. Morten Albæk introducerer et nyt begreb: meningsfuldhedskvotient (MQ).
MQ kan koges ned til fire bærende elementer: Formål, tilhørsforhold, personlig udvikling og lederskab. Et tydeligt formål giver lederen en nordstjerne at navigere efter og medarbejderne en følelse af meningsfuldhed. Når en medarbejder oplever et sammenfald mellem egne værdier og det menneskesyn, der hersker på arbejdspladsen, øger det hans følelse af at høre til. Medarbejderudvikling skal ikke bare handle om professionel udvikling men også personlig udvikling. Det primære succeskriterie er, at medarbejderen som menneske hjælpes til bedre at forstå sine styrker, svagheder og potentialer og udvikle sig herudfra. Lederskab ud fra meningsfuldhed handler mest af alt om at skabe rammer for de tre andre elementer. Lederen kan ikke skabe meningsfuldheden for medarbejderen, men han kan skabe rammerne, der muliggør meningsfuldheden.
Fra MUS-samtale til Meningsfuldhedssamtale
For den leder, der erkender, at medarbejderen blot lever ét liv, i én tid som ét menneske, giver MUS-samtaler ingen mening, påstår forfatteren. For det lader sig ikke gøre at isolere de 33% af medarbejderens liv, der foregår på arbejdspladsen fra de resterende 67% af livet – for kun at have samtale om den første del.
I stedet er der brug for meningsfuldhedssamtaler, der er samtaler mellem to personer, der har omsorg for hinanden. Udgangspunktet er ikke udnyttelse, men kærlighed. Begge individer har en oprigtig følelse af, at de begge finder mening i at arbejde for det organisatoriske formål. Samtidig skal samtalen være en hjælp til at finde svar på, hvad meningen med livet for den pågældende medarbejder er, og hvilke barrierer, der står i vejen for at realisere dette. ”Meningsfuldheden er for så vidt et fundamentalt opgør med professionel distance og med forestillingen om, at du kan spalte tiden”, mener forfatteren og fortsætter: ”Enhver medarbejder skal gives mulighed for at vise hele sit liv til sin leder med forventningen om, et lederen vil påtage sig et medansvar for medarbejderens hele liv og dermed trivsel.”
Fra BNP til Meningsfuldhedsindeks
Morten Albæk tager et opgør med endnu et begreb: bruttonationalproduktet, der i næsten 100 år har været brugt som det primære mål for en nations værditilvækst. Et stigende antal økonomer mener, at indikatoren ikke er retvisende for vækst og økonomisk fremgang. Andre har forsøgt sig med alternative måleindekser. FN har lanceret ’Human Development Index’, World Economic Forum har udviklet indekset ’Inclusive Development Index’ og Verdensbanken har eksperimenteret med andre måder at måle velstand på.
Morten Albæk spørger, om det er utænkeligt at lade graden af mening være en indikator for, hvor vi som samfund bør sætte ind. ”Hvor godt står det til med Danmark, hvis vi ikke måler graden af lykke men graden af mening? (….) Ville vi som individer i højere grad fremelske sammenhænge, som ikke bare handler om at være glade, men som kunne bidrage til en øget selverkendelse og derigennem et mere meningsfuldt liv? Hvad ville det betyde for vores samfundsinstitutioner og vores virksomheder, at de blev holdt op på, hvor stor en grad af mening, de var med til at skabe? At måle en uddannelse på graden af mening, den bidrager til, frem for om den gennemføres på normeret tid. Om sygeplejersken føler, det kald, han grundlæggende traf sit valg af profession ud fra, også bliver besvaret i det daglige. Om det er grundlæggende meningsfuldt.”
De tanker, Morten Albæk har præsenteret i ”Ét liv. Én tid. Ét menneske” er et forfriskende alternativ til den gængse markedstænkning, der har præget snart sagt alle områder af samfunds- og arbejdslivet. Med hans modige opgør med systemverdenens begreber går han et spadestik dybere end de hidtidige lappeløsninger på stressproblematikken i erhvervslivet og den offentlige sektor.
At efterleve hans anbefalinger vil kræve en hidtil sjældent set type ledere, der ser medarbejderen ikke bare som en arbejdskraft, men som et helt menneske, og som har mod til at sætte handling bag sin holdning. Det handler ikke bare om en ny ledelsesfilosofi men om en kultur- og mentalitetsændring. En ændring, der desværre ikke kan implementeres over natten, men som tænder et håb om, at der findes et alternativ til konkurrencestatens hamsterhjul. Ja, et håb om et mere medmenneskeligt arbejdsmarked og samfund.
Grete Schärfe juni 2019
