Fredag til lørdag d. 15. og 16. marts åbnede Dansk Kristelig Sygeplejeforening dørene til årets temaeftermiddag og landsmøde under temaet ”Håb”. 130 tilmeldte strømmede til fra fjern og nær, i en bred alderskategori fra unge under uddannelse over færdiguddannede sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter til pensioneret sygeplejepersonale.
Selvom parkeringspladserne ved Diakonhøjskolen i Højbjerg hurtigt slap op, og der var en kraftig blæst, så flere ankom med uorden i frisuren, så var der intet, der kunne stoppe de passionerede omsorgsprofessionelle. Ikke engang tre timers ventetid i kø på motorvejen omkring Vejle fik folk til at opgive at komme frem. Hvorfor?
Det var det årlige landsmøde i DKS – med fællesskab, fællessang, forkælelse med massage, omsorg og lækker mad – og måske det allervigtigste trækplaster: Muligheden for at møde og lytte til Kari Martinsen, norsk professor, sygeplejeforsker og forfatter til adskillige bøger om sygepleje, omsorg, filosofi og etik.
Kari Martinsen holdt oplæg både fredag og lørdag. Lørdag var det for hele den fremmødte skare i Diakonhøjskolens smukke mødesal, hvor det lørdag var et mere eksklusivt tilbud under navnet ”Kaffe med Kari” med blot 30 pladser. Reserveringerne var hurtigt revet bort inden tilmeldingsfristen i februar, og sygeplejestuderende havde taget turen fra både Aabenraa, Aarhus, Viborg, Randers og København.
Det menneskelige og suveræne håb
Kari Martinsens oplæg om fredagen havde overskriften: ”Det menneskelige og det suveræne håb”. Under denne overskrift sætter hun ord på den situation, mange patienter, pårørende og omsorgspersonale står i, at når sygdom og lidelse gør, at det menneskelige håb mistes (håb om helbredelse, håb om fremtiden, mm.) så er der stadig håb: Det suveræne håb, som er noget ikke-menneskeskabt. Noget, der kommer til os udefra, og som kan modtages. De professionelle kan ikke give patienten det suveræne håb, men de kan skabe rum for det.
Med det meget kendte citat af K. E. Løgstrup ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”, udfolder Kari Martinsen dette perspektiv, at det suveræne håb har med menneskets værdighed at gøre, at et menneske har værdi i sig selv, fordi det er skabt, og fordi der er noget, der er større end os. En anden holder både den professionelle og patienten i sin hånd.
I Kari Martinsens nyeste bog ”Bevegelig berørt” uddyber hun dette, at det hellige også kan finde sted i en travl sygeplejehverdag. Det hellige er for Kari Martinsen noget, som kalder på ærbødighed og respekt, og som kan opstå mellem sygeplejerske og patient, eller patient og pårørende, når der åbnes for et ”rum for nærvær”. Dette kræver mod og det fordrer, at sygeplejersken giver plads og tager sig tid, så hun hører patientens suk. I overført betydning betyder det, at man må tage sine sandaler af (med reference til Moses og den brændende tornebusk), fordi man står på hellig grund.
Tid til spørgsmål
Efter Kari Martinsen oplæg var der tid til spørgsmål. Forinden havde deltagerne talt sammen i små grupper med spørgsmål omhandlende om det overhovedet er muligt at tage sine sandaler af i sundhedsvæsenets hastige rum?
En deltager deler et barndomsminde om, hvordan hun har set heste blive skoet, et billede hun sætter i relation til denne problemstilling, og som får hende til at spørge: ”Gad vide om de sko vi har på, er sko der er hamret på med søn, ligesom en hest, der er ved smedjen og bliver skoet? Om de sko vi har på har sådan en afstand til den jord vi berører, at vi faktisk ikke kan mærke ujævnhederne?”.
Kaffe med Kari – samtale med studerende og nyuddannede
Meget i tråd med dette opstår der også om lørdagen under ”Kaffe med Kari” en diskussion, hvor sygeplejestuderende deler oplevelser fra deres kliniske praksis, hvor de har oplevet, at det kan være svært at se bagom det, en patient udtrykker. For hvad betyder det, når f.eks. en patient, der er langtidsindlagt på en rets-psykiatrisk afdeling, dagligt kommer med seksuelle hentydninger til sygeplejersken, eller hvis en patient på en sengeafdeling hele natten bliver ved med at hive i klokkesnoren?
Om at søge bagom det patienten udtrykker
-
Med begreber fra Kari Martinsens oplæg begynder diskussionen at søge bagom, hvad disse patienter kunne have til hensigt. For handler det om, at patienten, der giver seksuelle tilnærmelser til sygeplejersken, i virkeligheden ønsker at invitere sygeplejersken til at samtale? Siger han måske, med det sprog han nu engang taler, ”jeg har brug for din tilstedeværelse, og at du ser mig”? Og patienten, der kalder med klokkesnoren, siger hun, jeg er bange og har brug for at du sidder hos mig?
- ”Omsorg for dig – om sårbarhed og om at blive bevaret i en hektisk tid” v. udviklingskonsulent Annette Langdahl,
- Workshops om Eksistenslaboratorium, Livgivende pause, tilbud om nakkemassage samt personlig samtale og forbøn.
Vi ved det ikke. Men vi kan være nysgerrige på det. Vi kan se disse begivenheder som muligheder for at ”give rum for nærvær” som Kari Martinsen benævner det. Og som en nyuddannet sygeplejerske fortsætter: ”Vi kan stræbe efter at se hans værdighed. At se ham som et unikt medmenneske, der har værdi, og tage imod hans invitation om, at han gerne vil i kontakt”.
Under frokosten, som runder de håbefulde dage af, går snakken livligt ved de studerendes bord. En stor taknemmelighed for, at Kari Martinsen ville bruge tid på dem. At hun ville dele ud af al sin viden, men måske endnu mere, at hun var et medmenneske, der lyttede til de studerende og anerkendte dem som dygtige sygeplejersker, der må stræbe efter at bevare dét, de gik ind i faget med: At ville holde et andet menneske i sin hånd, og at gøre en forskel for patienter og pårørende, der på grund af sygdom og lidelse har behov for at blive set og lyttet til.
Foruden Kari Martinsens indlæg indeholdt landsmødet også:
Landsmødet sluttede lørdag eftermiddag med generalforsamling.
Inge Langdahl
Sygeplejerske og cand. pæd. ant.
(kandidat i pædagogisk antropologi)
Førstegangsdeltager på DKS’ landsmøde
Grete Schärfe
Formand for Dansk Kristelig Sygeplejeforening
