D. 11. april 2019 kl 19-21.15 i Fredens Kirke i Herning holder forfatter og sognepræst Lone Vesterdal oplæg om at tage hånd om sig selv i et presset sundhedsvæsen:
Alle i sundhedsvæsnet kender til oplevelsen af at gå hjem med følelsen af ikke at have givet nærhed, kvalitet og ikke at have sat patienten i centrum – som er nøgleordene i den nye sundhedsreform. At have en oplevelse af ikke at have gjort det godt nok, gør os sårbare og skyldbetyngede. I oplægget vil sognepræst Lone Vesterdal præsentere, hvordan robuste ressourcer har deres udspring i sårbarhed og skrøbelighed, og hvordan vi passer på vores sårbarhed, så den bliver til ressourcer.
Aftenen byder udover oplæg på musikalsk indslag ved Sverre Bødtker og Anna Rasmussen, for mulighed for fælles refleksion og drøftelse af behov for fremtidige arrangementer.
Arrangørerne bag er
Helle Gottenborg, coach med speciale i stress, Solveig Rosenkvist, sygeplejerske og psykoterapeut og Dansk Kristelig Sygeplejeforening
Pris: 60 kr inkl. let forplejning
Biletter kan købes her