Et liv i andres hænder 
red. Lisbeth Riisager Henriksen Unitas Forlag 2014 300 sider. Pris: kr. 238
Ønsket med ”Et liv i andres hænder”, er at vise, hvordan mødet mellem mennesker med kroniske lidelser eller funktionsnedsættelser og deres omverden kan se ud. Lisbeth Riisager Henriksen ønsker at vise den afhængighed, man lever med i forhold til denne omverden – at man er udleveret til andres magt og dømmekraft. Det er billedet af et stort og komplekst væv af mennesker og faggrupper og instanser, som man er tvunget til at forholde sig til i arbejdet med at klare livet.
Bogens hoveddel består af 11 kapitler.
Første kapitel er skrevet af Lisbeth Riisager Henriksen. Det handler om det selvansvarlige menneske. Det handler om, hvordan dette ideal hænger sammen med konkurrencesamfundets fokus på markedskræfterne og cost-benefit tænkning, som har en pendant i hele humanressource udviklings tanken. Riisager mener, at idealet om selvansvarlighed i virkeligheden er et spejl på samfundets svækkede sociale ansvar og solidaritet og ikke rækker til at omkranse et liv, der også rummer sygdom og funktionsnedsættelser.
Andet kapitel er skrevet af cand.jur.Holger Kallehauge og belyser grundbegrebet menneskelig værdighed, som alle menneskerettigheder hviler på. Respekt for den menneskelige værdighed er også en retslig standard i henhold til Handicapkonventionen. Kapitlet beskriver formålet med Handicapkonventionen, og hvad begrebet om menneskets
naturlige værdighed indeholder, om det bliver respekteret og overholdt i praksis, og hvad vi hver især som mennesker kan gøre for at hjælpe respekten for den menneskelige værdighed godt på vej.
Tredje kapitel er skrevet af Jette Holme Brubaker og Lisbeth Riisager Henriksen. Temaet er mødet med lægen og sundhedsvæsenet. Kommunikationen har uhyre stor indflydelse på, hvilken hjælp man opnår i sundhedsvæsnet. Derfor bliver det meget vigtigt for både patienten og lægen at forstå kommunikationsspillets regler. Kapitlet beskriver nogle af de faktorer, der har betydning for den gode kommunikation i mødet med lægen og sundhedsvæsenet. Kapitlet peger også på, at der er en fare for, at man midt i al den effektivisering og ”kvalitetssikring” glemmer patienten. Der er en fare for, at det bliver patienten, der skal tilpasses til behandlingen, frem for at behandlingen tilpasses patienten.
Fjerde kapitel er skrevet af sociolog Tommy Flood og Lisbeth Riisager Henriksen. En særlig problemstilling er borgerens møde med social – og beskæftigelsessystemet. Systemet er i princippet borgernes konstruktion. Men i takt med samfundets udvikling i retning af et konkurrencesamfund, er det blevet mere og mere massivt i sine krav til både borgere og til sagsbehandlere. Forfatterne belyser magtstrukturerne i mødet med systemet, dels som de viser sig i de politiske rammer, dels som de kan vise sig i mødet mellem den enkelte sagsbehandler og den enkelte borger. Kapitlet kaster et kritisk lys over det selvmodsigende forhold, at borgeren skal underordne sig systemets herredømme og afgive indflydelse for at få hjælp.
Femte kapitel følges op med cand.jur. Sanne Møllers kapitel om retfærdighed og sikkerhed i mødet med den offentlige forvaltning. Her behandles den juridiske dimension af mødet med social – og beskæftigelsessystemet. Hun spørger om, hvordan det ser ud med retfærdighed og sikkerhed for mennesker med kroniske lidelser og handicap i disse år. Der sigtes i denne behandling til henholdsvis en subjektiv og objektiv vurdering af mødet med systemet. Dette belyses ved udvalgte eksempler, herunder en vurdering af hvad borgerens afhængighed af hjælp gør ved relationen mellem borger og system.
Sjette kapitel. Cand. phil. Mogens Wiederholt, direktør for Spastikerforeningen, belyser betydningen af uddannelse og inklusion i uddannelsessystemet: jo bedre uddannelse og
inklusion i hvert led i uddannelsessystemet, desto bedre mulighed i forhold til uddannelse og arbejde. Et inkluderende og rummeligt uddannelsessystem, som er i stand til at forløse og understøtte de potentialer, som er iboende enhver. Det er et system, som er i stand til at inddrage og omfatte mennesker med funktionsnedsættelser på en god måde.
De næste tre kapitler belyser forskellige aspekter af relationer til arbejdsmarkedet; Kompensation, ligeværdighed og spørgsmålet om arbejdsmarkedets rummelighed. Borgere med funktionsnedsættelser er dybt afhængige af kompensationsordninger, som ligestiller dem med andre borgere og kolleger. I mange år har kompensationsprincippet været anerkendt handicappolitisk grundprincip i Danmark. De seneste års socialpolitiske udvikling har presset forståelser for behovet for kompensation i baggrunden, parallelt med at samfundet sætter mere fokus på økonomi og effektivitet. Når kompensations princippet ikke medtænkes, er der risiko for at borgere med handicap får ringere levevilkår. Derfor er der grund til at genopfriske, hvad kompensationsprincippet handler om, hvorfor dette princip for inklusion på arbejdsmarkedet er vigtigt, og hvilke argumenter der er for, at det er samfundets ansvar at kompensere mennesker med funktionsnedsættelser. Dette belyser cand.mag Jeppe S. Kerckhoffs. Er der lige muligheder og ligeværdighed på arbejdsmarkedet for borgere med varigt nedsat arbejdsevne i sociale ansættelser, når det kommer til ansættelse, arbejdsvilkår, stillingsskrifte, aflønning og værdsættelse? Hvad betyder det for mennesker, hvis de degraderes til B-arbejdskraft, diskrimineres eller helt ekskluderes fra arbejdsmarkedet? Det er centrale spørgsmål, som er blevet endnu mere vigtige efter den nylige reform af fleksjob – og førtidspensionsordningen, der markant har ændret vilkårene for borgere, der ikke har fuld arbejdsevne. Hvilke værdier og rationaler er den nye social – og arbejdsmarkedspolitik og dermed arbejdsmarkedet indrettet efter, og tager de afsæt i mål om ligeværdighed og lighed eller i konkurrence og forskelsbehandling? Den diskussion tager cand.mag. Camilla Gregersen. For borgere med funktionsnedsættelser er der barrierer i forhold til at få, fungerer i og fastholde et job. Det er det, blandt andet fordi sygdom og handicap kan betyde varigt nedsat arbejdsevne og problemstillinger i forhold til stabilitet, kræfter og udholdenhed Det spiller en afgørende rolle, hvordan arbejdsmarkedet og samfundet møder borgeren,
og hvordan arbejdsmarkedet generelt er indrettet. Hvor rummeligt er arbejdsmarkedet? Er det gearet til at kunne rumme mennesker med kroniske lidelser eller handicap og deraf begrundet nedsat arbejdsevne? cand.jur. Inger Steen Møller giver i sit kapitel et bud på, hvad nogle af problemstillingerne handler om, og om det overhovedet er muligt for virksomhederne at udvise rummelighed i de givne rammer.
Kapitel 10 er skrevet af cand.mag. i film- og medievidenskab, socialpædagog Susanne Olsen og Lisbeth Riisager Henriksen. De belyser mødet med medierne og repræsentationen af mennesker med kroniske sygdomme og handicap. De hæfter sig ved, hvordan mennesker med handicap repræsenteres i medierne, hvilke holdninger repræsentationen er med til at påvirke i befolkningen, og hvorledes man kan påvirke og ændre mediebilledet af de handicappede.
I bogens sidste kapitel beskriver Jette Holm Brubaker og Lisbeth Riisager Henriksen, hvilke alvorlige konsekvenser for mennesker med handicap det har, at stå midt i oprydningen fra velfærdsstat til konkurrencestat. Kapitlet hænger sammen med første kapitel om det selvansvarlige menneske. Er der i et konkurrence samfund plads til kompensation, ligebehandling og solidaritet, som har været nogle af de bærende handicappolitiske grundprincipper? Er der mulighed for at medtænke de medmenneskelige værdier der ligger i Handicapkonventionen? Her konkluderes, at ånden i konkurrencestaten ikke er forenelig med ånden i Handicapkonventionen.
”Et liv i andres hænder” viser, hvor mange forskellige faktorer, der påvirker mødet med mennesker med kroniske lidelser eller funktionsnedsættelser. Det er en vigtig bog, med gode tværfaglige kapitler. Bogen vil være velegnet til at debattere, hvorledes de politiske og økonomiske signaler forplanter sig til de hænder, som borgerne møder undervejs og nedadtil i systemet. Målgruppen for bogen er bred: Den er skrevet til de mange, som i deres professionelle virke møder mennesker med kroniske sygdomme eller handicap og har indflydelse på deres liv, til de mennesker, som møder disse ”hænder”, og til samfundsborgere i almindelighed.
Af tidligere sygeplejelærer og foredragsholder Vibeke Frimodt
