Det sker når du hviler
Boedal 2014. 172 sider.
Pris: 200 kr.
Hvilen har fået et dårligt ry. Vi beder om undskyldning for den, som om den var en synd. Vi forsvarer den, som om den er en forbryder. og hvad værre er, så behandler vi den, som om den er noget, vi egentlig kunne klare os lige så godt uden. Det er nået så vidt, at det endda betragtes som noget taberagtigt at være træt.
Tomas Sjödin, svensk præst, forfatter og klummeskribent i Göteborg- Posten har skrevet en tankevækkende bog om hvilen, roen og helligdagens betyning. Sjödin peger på, hvilken essentiel betydning hvilen har for menneskets livskvalitet. Hvis man ikke under sig selv at hvile og puste ud, er man ikke i stand til at producere det overskud, der skal til for at være til stede i kærligt nærvær i det fællesskab, hvori man er sat. Derfor kan Tomas Sjödin også understrege, at” hvile er at tage ansvar”, og at” hvile er kærlighed”. Men hvilen har sine fjender. De tre hovedfjender er, “bekymring, lede og rastløshed”.
Når det drejer sig om uro og bekymring, betragter Sjödin sig selv som ret erfaren. Han er 55 år. I sit liv med ægtefællen Lotta, har de passet to børn, som fik det dårligere og dårligere på grund af en hjernesygdom, de var født med. Til sidst blev vi tvunget fra dem i døden; Kampen er forbi, men sårene efter dem er der stadig. Og favnen er fuld af savn.
Det er ud fra den baggrund, bogen om hvilen, roen og helligdagens betydning er skrevet. Tomas Sjödin giver en rammende – og meget levende fremstilling af den “mobil-tid”, vi nu lever i, og af, hvad den gør ved os mennesker og medmennesker, at vi altid “er på”. Det er op imod denne tidens aldrig standsende strøm af aktiviteter og informationer, han har skrevet, “Det sker når du hviler”.
Det meste af det, der står i bogen, er blevet til i et forår med hvile; en orlov. Det kan lyde selvmodsigende, at man arbejder, når man skal hvile, men i Sjödins begrebsverden er det logisk. Hvile drejer sig ikke først og fremmest om at gøre ingenting. Hvile er at gøre det, man holder af eller bliver veltilpas af. Og frem for alt er hvile at gøre noget andet.
Ordet “hvile” er så kort og så beskedent. Men det er et rummeligt ord. Det åbner for noget – et rum, et læ, et sted at gemme kærligheden. Noget så specielt som en vej tilbage til et tabt paradis og noget så betydningsfuldt som redningen af et liv.
Hvile kan være et øjebliks tøven eller det lange uafbrudte ferieophold. Den lille lur eller løbeturen, at lukke øjnene et par minutter, mens man sider på sin kontorstol ‚ eller at sidde i timer og betragte et hav eller en vajende kornmark. Hvilen er noget vi vælger, fordi den i det lange lob kommer kærligheden og vores liv til gode.
Sabbatten – en sjælens Greenwich.
Tomas Sjödin tager sit udgangspunkt i skabelsesberetningen i Det gamle Testamente, hvor han især hæfter sig ved fortællingen om, at Gud efter de seks skabelsesdage hvilede på den syvende. At hviledagen så at sige var kronen på skabelsesværket og ikke alene en nødvendig pause i skabelsesarbejdet. Det er refleksioner over dette fænomen, der har medvirket til at Sjödin får en indgående interesse for jødernes sabbat, sådan som den fejres og opfattes i moderne jødedom.
Det, der her især har gjort indtryk på Tomas Sjödin som værende af vital betydning, er ikke det, der almindeligvis for en ikke-jøde 1rst falder i øjnene, nemlig de mange regler, forbud og påbud, der omgiver sabbatten i den traditionelle sabbatfejring. Det er derimod den glæde og forventning, hvormed sabbatsfejringen bliver imødeset. Sabbatten er ikke blot en dag, hvor man ikke må foretage sig noget, der bare ligner arbejde. Det er det også. Men det er først og fremmest en dag, der netop på grund af dette arbejdsforbud bliver helt anderledes end de hverdage, der omgiver den. Det er forandringen, der skaber
hvilen, udfrielsen fra alle dagligdags gøremål. Sabbatten betyder, at man kan samle sig helt anderledes livgivende om det nære fællesskab. At man i ro og mag kan spise et godt måltid mad sammen med sin familie, der denne aften gerne må være udvidet til den større familiekreds og nære venner. Sabbatmåltidet er et festmåltid, hvor man både har gjort sig umage med maden og ” klædt sit hjerte i festdragt’. Derfor er sabbatten også jødernes største højtid, fordi den gentages uge efter uge hele året rundt.
Tomas Sjödin mener, at jøderne i sabbatten ejer en trosskat, som de kristne med fordel kunne tage ved lære af. Og han lader sine refleksioner føre direkte over i en omtale af nadverens betydning for det kristne fællesskab.
Hvilens værdisystem.
“Arbejde er godt, men hvile er velsignet”, skriver Ulla-Britt Berglund i sin bog, De tio budorden för vår tid. (De ti bud i vores tid). Hun mener, at hvis buddene skal stå i en slags rækkefølge efter vigtighed, kommer hvilen overraskende højt. “Efter det hellige liv og kærligheden kommer hvilen,” skriver hun og peger på, at buddet om hvile er det af buddene, der har flest motiveringer og de længste forklaringer.
Hvis unytten ikke får den plads i vores liv, som den bør have, er der risiko for, at man bliver det, man gør. Allerede i 1500-tallet skrev Martin Luther, at” også gennem uvirksomhed tjener mennesket Gud”
Hvis der var behov for, at det blev sagt dengang, så er der behov for, at det bliver råbt i dag, hvor byggemarkeder markedsfører sig selv med, at “der er altid, noget der skal gøres”.
Hvilen er vigtig, fordi den hjælper os med at vurdere noget ud fra andre parametre end de økonomiske. Penge kan man have styr på, mens man iler af sted. Men ikke fuglesang, solopgange og hænder der griber hinanden. Den slags kræver ro og nærvær. I kærlighed og relationer er det affektionsværdien, der er den egentlige værdi.
Nogle drømmer om flere timer i døgnet eller håber på uventede huller i kalenderen. Andre kæmper med et overfyldt liv og følelsen af aldrig at kunne slappe af.
Mange længes efter hvile. Tomas Sjödin tager os med ind i hvilens verden og udforsker den urgamle rytme, der er lagt ned i mennesket: arbejde og hvile – med udgangspunkt i den jødiske sabbat. Han skriver om den livsvisdom, der kan være så svært at leve efter: at tingene ofte først lykkes, når vi holder op med at anstrenge os. Når vi giver slip. Når vi lader livet komme til os.
”Det sker når du hviler”, er en hyldest til livets sunde rytme og til den hvile, der er en fantastisk ressource, når kræfterne er mindre end kravene. Måske er det på tide at støve menneskets ældste og mest velprøvede ugerytme af og genopdage hviledagen?
Ved foredragsholder og tidligere sygeplejelærer Vibeke Frimodt